Helligaandskirkens historie

I godt 700 år har Helligaandskirken dannet ramme om menneskers liv fra dåben til graven og til gudstjenester uge efter uge, år efter år. Kirkens opgave er altid den samme, men alligevel er der sket meget siden middelalderen, hvor kirken blev bygget nær strandkanten i en by med nogle få tusind indbyggere, og til i dag, hvor den ligger midt i en millionbys levende butiks- og gågademiljø.

Helligaandskirken har ofte stået i første geled i den åndshistoriske udvikling, lige fra de fromme duebrødre – det folkelige navn for Helligaandshusets første tjenere – passede og plejede byens fattige, syge og gamle her.

Allerede i 1530, seks år før reformationen, prædikede lutherske prædikanter dagligt i Helligaandskirken og gjorde op med middelalderens helvedesfrygt, pavetro og gerningsretfærdighed. Siden har en række betydningsfulde teologer været sognepræster ved kirken, blandt andre den indflydelsesrige teolog Niels Hemmingsen (som har lagt navn til gaden øst for kirken) i 1540’erne og bibeloversætteren Th. Skat Rørdam i 1880’erne.

Gennem hele sin historie har Helligaandskirken og det omgivende samfund indvirket på hinanden. Det danske hospitalsvæsen har sine vigtigste rødder i de hospitalshuse, som den første kirke på stedet kan føres tilbage til.

Den første kirkeskole i Danmark blev stiftet ved Helligaandskirken, og kirkeskoler var et vigtigt trin i udviklingen hen mod vor tids skolevæsen.

I 1944 mærkede Helligaandskirken Anden Verdenskrig på egen krop, da kirkens kordegn Einar Asbo blev skudt af Gestapo, og senest er der i forbindelse med den såkaldte Muhammedkrise, hvor danske karikaturtegninger af profeten Muhammed blev offentliggjort i en avis, blevet afholdt religionsdialogmøder i Helligaandshuset.