Orglets og klokkespillets historie

Der vides ikke meget om kirkens orgel før branden, end ikke hvor i kirken, det var placeret - sandsynligvis dog i vestenden som idag. I 1662 skænkede borgmester Hans Nansen (Karen Nansens farfar) 100 rigsdaler til kirken, bl.a. til forbedring af orgelværket.

 

Efter branden var det Lamert Daniel Kastens, der byggede det nye orgel, som han gjorde det i flere andre af byens brandskadede kirker. Instrumentet var færdigt i oktober 1733. i starten stod facaden i ubehandlet træ, men det medførste, at den allerede i 1749 måtte repereres pga. ormeangreb. Derefter blev facaden malet i farver svarende til den daværende prædikestol og alter.

 

Billedskærerarbejderne blev forgyldt og det øvrige træværk marmoreret. Værket blev også efterset og repareret ved denne lejlighed. I 1766-67 blev orglet hovedrepareret, og i resten af dets levetid, frem til 1876, blev det repareret mindst fire gange.

 

Klokkespillet i tårnet

Helligaandskirken har Danmarks ældste tradition for klokkespil. Christian den fjerde skænkede i 1647 kirken et "sangværk" bestående af 19 klokker, støbt af hollandske Henrik Vestrinck. Det spillede en salmemelodi hver halve time. Klokkespillet gik til grunde ved branden i 1728. Historien vil vide, at mens kirken brændte, spillede klokkerne salmen "Vreden din afvend, Herre Gud, af nåde".

 

Første i 1947 fik kirken igen et klokkespil. Det blev fremstillet af Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrikken og havde et omfang på 41 klokker. Det var fremstillet af efterkrigstidens malm, der ikke var holdbart. På grund af slitage og korrosion måtte spillet tages ud af drift i 1990. Der gik en række år uden klokkespil, men i Januar 2003 kunne kirken for trejde gang indvie et nyt klokkespil, denne gang takket være en gave fra A.P. Møller og hustru Chasine Mc-Kinney Møllers fond til almene formål. Klokkespillet er bygget af Royal Eiisbouts i Holland. Det er et klokkespil bestående af 49 klokker stemt i kammertone, kromatisk fra C1 til C5. Den dybeste klokke vejer 2,1 tons, den højeste 11 kilo.

 

Dette klokkespil klinger usædvanligt smukt og mildt - også i forhold til det gamle spil, fortæller naboer, som husker de gamle klokker. Der er stor interesse for klokkespillet, og der kommer mange spørgsmål om, hvordan og hvorfra, der bliver spillet på det.

 

Klokkerne i tårnet har tre vidt forskellige funktioner, som kort kan beskrives således:

 

De tre svingende klokker, som hænger øverst i tårnets murværk, er ikke en del af og har intet med klokkespillet at gøre. De kalder til gudstjeneste og kirkelige handlinger, og de ringer solen op om morgenen og ned om aftenen. De sættes i gang af et elektrisk anlæg. De blev støbt i 1931 af Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik.

 

De 49 klokker, som udgør klokkespillet, hænger oppe i lanternen, det vil sige i det kobberbeklædte spir, som kroner det murede tårn. Klokkespillet har to vidt forskellige funktioner, automatisk eller manuelt spil. Disse klokker svinger ikke.

 

Det automatiske klokkespil programmeres af klokkenisten via en computer til at spille enkle melodier på fastsatte tidspunkter klokken 9, 15, 18(sommer), 19(vinter) og 21. Melodierne kan ændres efter kirkeårets karakter. De tre øverste ud af de fire oktaver indgår i det automatiske spil. En lille hammer slår udvendigt forneden på klokken. Spillet kan ikke nuanceres, alle klokker anslås lige kraftigt, hvorfor de større klokker klinger forholdsvis kraftigere og længere end de mindre.

 

Det manuelle klokkespil betjenes fra en kabine, der er anbragt i overgangen fra murværk til lanterne. Heroppe, med udsigt over byens tage, findes klaviatur og pedal - klokkenisten spiller med hænder og fødder på tangenter af form som overskårne kosteskafter. Hver tangent er forbundet med en line, der trækker i en knebel. Kneblen er anbragt i en position ganske tæt på klokkens inderside, sådan at klokkenisten kan nuancere sit spil fra blidt piano til kraftigt forte.

Klokkerne hænger umiddelbart over kabinens loft. Dette er det egentlige klokkespil, instrumentet, som ligesom alle andre instrumenter behøver en musiker for at komme til udtryk. Herfra spilles klokken 11.45 før musikandagten og efter hver højmesse. Herudover spilles ved særlige anledninger som for eksempel royale fødselsdage samt ved egentlige klokkespilkoncerter på udvalgte fredage klokken 17.30 i sommerens løb.

 

BABYSALMESANG

Oplev musikken og poesien i en varm og tryg atmosfære med jeres barn...

 

 

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Se hvad der sker i Helligaandskirken...

NATKIRKEN PÅ STRØGET

Se kommende events...

BLIV FRIVILLIG

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med dine evner og talenter...