STJERNER ER TIL FOR AT VINKE - Højskoledag om Grundtvigs vilde poesi

STJERNER ER TIL FOR AT VINKE - Højskoledag om Grundtvigs vilde poesi

STJERNER ER TIL FOR AT VINKE - Højskoledag om Grundtvigs vilde poesi

Onsdag 2. oktober 2024, kl. 11:00
Lille sal, Valkendorfsgade 23, 1153 København K

Kl. 11.00:  STJERNER ER TIL FOR AT VINKE - Højskoledag om Grundtvigs vilde poesi

For Grundtvig står porten mellem den poetiske evighed og den stivnede virkelighed åben. Billederne flyder ind i hans tekster, som ofte kan fremstå næsten uforståelige – og det er utroligt nok meningen!

Gennem en introduktion til Grundtvigs liv på Christianshavn, i Vartov og på Strøget, lukker vi op for et hjørne af Grundtvigs fantastiske billedverden, og der tegnes konturer af et univers, som man aldrig kan blive helt færdig med udforske.

På denne dag går vi særligt i dybden med Grundtvigs opfattelse af tid og evighed, og den dynamiske forandring af tid og rum, som gudstjenesten skaber.

Vi skal også synge undervejs, og de fleste vil nok opleve helt nye lag og indsigter i ellers kendte og elskede tekster af Grundtvig.

Kevin Edelvang er organist ved Sankt Stefans Kirke på Nørrebrogade siden 2009. Han har i juni 2024 afsluttet seks års teologistudier ved Københavns Universitet med et teologisk speciale om Grundtvigs poetisk-teologiske tidsopfattelse. Som Grundtvig-læser gennem 30 år er han meget optaget af formidlingen af Grundtvigs tanker, og han holder hyppigt foredrag om forskellige sider af Grundtvigs virksomhed.

Kl. 15.00: Musikandagt med musik, bøn og velsignelse

Tilmelding til første del af højskoledagen nødvendig via linket her. Pris 30 kr. inkluderer frokost.

Indgang til Helligaandshuset fra Valkendorfsgade 23. Der er elevator.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed