Musik og nærvær for de allermindste

Musik og nærvær for de allermindste

Musik og nærvær for de allermindste

# Nyheder

Musik og nærvær for de allermindste

Efter sommerferien inviterer vi igen til babysalmesang i Helligaandskirken. Første gang er torsdag den 3. september kl. 13.00, og alle babyer med en voksen er meget velkomne.

Babysalmesang er et hyggeligt og stemningsfuldt tilbud, hvor musik, sang og sanseoplevelser skaber nærvær mellem dig og dit barn. Samlingerne ledes af musikpædagog Pernille Tjørnemark, som guider jer gennem en rolig stund i kirkens smukke rammer med fokus på fællesskab og glæde.

Pernille Tjørnemark er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har gennem en årrække arbejdet med både babysalmesang og børnekor.

Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding – du møder blot op hver torsdag kl. 13.00 i Helligaandskirken, Niels Hemmingsens Gade 5.

Der er god tid til både at pusle og give din baby mad før og efter samlingerne.

Ønsker du at modtage besked ved ændringer eller aflysninger samt få nyt fra Helligaandskirken, kan du tilmelde dig maillisten for babysalmesang ved at klikke her 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed